Sammen med vores fokus på hovedkvartersdelingen i B company i 17th Armored Engineer Battalion har vi også valgt at genskabe dele af den integrerede militærpoliti deling i 2nd Armored division. De to elementer i divisionen arbejdede ofte tæt sammen, fordi de basalt set havde en overlappende opgave med at sikre divisionens mobilitet. MP delingen var organiseret på følgende måde:
Militærpolitiet er et interessant og spændende aspekt af en militær division. Det er et aspekt som nogle gange ignoreres, og i andre tilfælde ligefrem overgøres. Militærpolitiet havde vigtige og essentielle roller, som på den ene eller den anden måde sørgede for, at divisionen kunne fungere under ordnede forhold.
Militærpolitiet, som var koblet på den 2nd Armored Division kom fra 502nd Adjutant General Company og var koblet på divisionens Headquarters Company. Lederen af divisionens militærpoliti havde rang af major og bar titlen ’Division Provost Marshal’. Han var desuden også tilknyttet divisionens ’special staff’.
Majoren (Provost Marshal) assisterede divisionens chef i sager vedrørende politiet. For at være i stand til at udføre sin funktion tilfredsstillende stod han især for følgende:
- Anbefale planer, retningslinjer og bestemmelser vedrørende organiseringen, uddannelsen, udstyret, procedurer og operationer for alt militærpoliti i divisionen.
- Føre tilsyn med de militærpolitiinstallationer og -agenturer, der fungerede som en del af Provost Marshal’s kontor.
- Koordinere militærpolitiets operationer inden for de af divisionens chef fastsatte retningslinjer. I de enheder, der var tildelt eller knyttet til underordnede hovedkvarterer, koordinerede han normalt kun de tekniske procedurer.
- Gennemføre inspektioner af militærpolitiets enheder og aktiviteter.
Han stod desuden for at oprette:
- Et informationscenter og et registersystem med henblik på politiarbejde.
- Et informationsbureau for krigsfanger (i operationsområdet) som foreskrevet af Provost Marshal General.
Af de mange opgaver militærpolitiet havde, og som Provost Marshal stod for at organisere, er følgende nogle af militærpolitiets vigtigste roller. Vi vil her kun uddybe nogle enkelte:
Opretholdelse af ro og orden, samt håndhævelse af militære love og forskrifter
Beskyttelse af ejendom
Trafikkontrol
Under trafikkontrol hørte mange opgaver til, som man kender fra politiets arbejde i den almindelige civile trafik: regulere trafikken, håndhæve trafik regler og ordrer, eskortering af kolonner, patruljering af ruter, samle information, omdirigere trafik i forbindelse med nødsituationer, håndtere trafikuheld, løse trafikpropper, melde om behov for vedligehold af veje, anbefale områder tiltræng kontrol eller vedligehold.
Til at håndtere trafikken havde man to former for kontrolsystemer
- Organizational control: Anvendt i forbindelse med en enkelt kolonne, som skulle sikres prioritet på hele dens rute. Dette foregik ofte ved at kolonnen blev eskorteret, hvor man undervejs sørgede man for at holde anden trafik tilbage.
- Area control: Anvendt til at håndtere al trafik, som bevægede sig gennem et bestemt vejnet. Ofte anvendt hvis der var konflikt mellem flere enheders trafik, som skulle gennem samme område. En plan for trafikkens cirkulation blev lagt, og som alle der passerede gennem området ville blive underlagt.
Til at planlægge sin indsats foretog militærpolitiet rekognosceringsture, hvor man afgjorde hvilke behov der var og ville opstå. Generelt blev rekognosceringen foretaget i samarbejde med ingeniørerne, hvilket bidrog til at etablere en tæt koordinering mellem militærpolitiet og ingeniørernes aktiviteter, som ville påvirke trafikbevægelserne, og til at fastlægge kontrolbehovene herfor.
Kontrol med enkeltpersoners cirkulation
En af militærpolitiets andre vigtige opgaver var at håndhæve reglerne for civile og militære personers bevægelser. Generelt drejede det sig om identifikation af personer, militære såvel som civile, samt kontrol af tilladelser eller bemyndigelser til at opholde sig på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.
- Formålene med denne kontrol var:
- Facilitering af militære operationer
- Udøvende magt for den militære ledelse til håndhævelse af militærlov.
- Sikring af ejendom mod tyveri og sabotage
- Pågribelse af kriminelle og uautoriserede fraværende personer
- Begrænsning af adgangen til visse bygninger eller steder
- Regulering af menneskemængder
Indsats mod ”stragglers” (bortløbne/deserterede)
En “straggler” var en soldat, som var blevet adskilt fra sin organisation uden tilladelse; straggling var især udbredt i kampområder. Kontrollen med disse strejfere og den hurtige tilbagevenden af dem til deres enheder var en af militærpolitiets primære funktioner. Under bataljonernes marcher kontrollerede enhedens kommandant normalt strejfere. Militærpolitiet ville, i forbindelse med større enheders march, hjælpe med at pågribe strejfere. I kampområdet udpegede divisionen en ”straggler-line”, som normalt bestod af en række ”straggler posts”, der var forbundet med patruljer, og som blev dannet umiddelbart bag divisionens aktionszon. Da panserdivisionen opererede over et stort område, blev der sjældent udpeget ”straggler posts”, i stedet foretog man patruljer på veje som umiddelbart i nærheden af fremrykningslinjen og tæt på kamptropperne.
Militærpolitiet i forbindelse med troppebevægelser
Militærpolitiet hjalp til i forbindelse med troppebevægelser ved at kontrollere trafikken, indsamle strejfere, forhindre plyndringer samt brud på den militære disciplin.
De stillede også fremskudte og bagudrettede afdelinger til rådighed, som skulle udfylde visse specifikke opgaver.
- Når en enhed skiftede lokalitet, blev der ofte sendt en militærpolitiafdeling frem til det nye område for at indhente oplysninger og for at oprette vagter til beskyttelse af vigtige etablissementer.
- Når området blev besat af en anden enheds militærpoliti, overtog disse opgaverne, efterhånden som den oprindelige enhed blev afløst.
- Når en enhed forlod et område, blev en gruppe personer fra militærpolitiet tilbage for at indsamle glemt eller efterladt ejendom.
Håndtering af krigsfanger
Normalt havde en division et samlingssted for krigsfanger, hvilket var placeret i nærheden af divisionens opsamlingsstation for lægebataljonen og i nærheden af divisionens kommandopost. I den pansrede division blev der udpeget et samlingssted for krigsfanger for hver panserkolonne. Samlingsstedet lå generelt langs evakueringsruten, langt nok bagud for at være beskyttet mod fjendtlig observation fra jorden og beskydning med håndvåben.
Efter en første afhøring udført af efterretningspersonale på kampenhedsniveau blev krigsfangerne eskorteret til bagtroppen af en deling fra en reserveenhed. Under tilsyn af efterretningspersonale blev krigsfangerne undersøgt og optalt på samlingsstedet for panserkolonnen af militærpolitiet. Forhørsholdet undersøgte dokumenterne og personerne. Divisionens militærpoliti førte ydermere tilsyn med bevogtningen af krigsfangerne på samlingsstedet.
Efter afhøringen, og når det var muligt, fik fangerne udleveret rationer og vand, og der blev ydet hjælp til syge og sårede. Evakueringen fra samlingsstedet til baglandet blev foretaget af hærens militærpoliti. Den blev foretaget langs forsyningslinjerne for at udnytte de tilbagevendende forsyningskolonner.
Samt andre opgaver tildelt af divisionens chef.
Se under vores 2Ad military police platoon køretøjer hvordan vi har sammensat et udvalg af køretøjer fra vores samling til at repræsentere et udsnit af divisionens militærpoliti deling.
Se under reenactment: Police section hvordan vi levendegør politi-sektionen i 2nd Armored Division‘s integrerede militærpoliti deling.